Nokia N95 er betegnes som en “ultrakonvergent” telefon pga. dens mange funktioner. I lørdags besøgte jeg min bror, der bor i en anden by.

I løbet af aftenen brugte jeg min N95 til det følgende:

• På cykelturen ind til jernbanestationen lyttede jeg til et program på P1 om opdræt af muslinger i Limfjorden (overraskende spændende!).
• I toget lyttede jeg til noget musik på musikafspilleren.
• Jeg havde ikke prøvet at tage toget hen til min bror før, så jeg var lidt usikker på vejen fra stationen til hans hus. Jeg startede smart2go og GPS og holdt øje med min position på kortet.
• Inden landskampen med Sverige nåede jeg lige at slutte min N95 til fjernsynet og vise et par videoer, jeg optog i sidst weekend, hvor min brors søn besøgte os, mens han blev passet af sin farmor.
• Jeg i øvrigt besluttet, at jeg ikke vil se flere af det danske landsholds kampe – de er simpelthen en flok pinlige tumper. Selvom vi ser bort fra ham flæske-fjolset, der løb på banen, så er de to sidste kampe jo løbet ud i sandet fordi landsholdet opfører sig, som om de spiller i Nørre Ubehage Gymnastik & Idrætsforening på pløjemarken nede bag forsamlingshuset. Først Niclas Jensen og Morten Olsen mod Spanien og nu Christian Poulsen mod Sverige. Hvorfor er der ikke en A-, B- og C-række i fodbold - som i ishockey - så landsholdet kan møde modstandere, der spiller på samme niveau?
• I løbet af aftenen tog jeg et par billeder med kameraet.
• En anden gæst hos min bror havde noget spændende musik på sin telefon – jeg fik lov at suge numrene over på min egen telefon via Bluetooth.
• Ved bordet kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde fået undersøgt togtiderne for hjemturen – jeg vidste heller ikke, hvornår det sidste tog gik. Via min brors trådløse netværk gik jeg på dsb.dk og tjekkede tiderne.
• Sms’ede med Ida, der gerne ville have mig hjem, fordi Anna ikke havde det så godt (tænder).
• På vejen hjem i toget lyttede jeg til de nye musiknumre på min telefon.
• På cykelturen fra stationen og hjem nåede jeg lige at høre lidt natradio.

Og så stopper jeg inden indlægget får udviklet sig til en decideret Nokia-reklame – det er jo lige før man kan høre ”In My Heart” med Moby spille i baggrunden. Måske virker jeg overstadigt glad for min N95, men den er altså også en overdreven lækker telefon. Faktisk synes jeg, at beskrivelsen ovenfor meget godt illustrerer, hvorfor N95 er den telefon, jeg har ventet på i 4-5 år.

Her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at jeg er et af den slags mennesker, der vil have ALT samlet i een og samme dims – ikke noget med at slæbe rundt på både kamera, mobil, mp3-afspiller osv.! Jeg er helt klar over, at andre netop foretrækker at have en dims til hvert formål og det har jeg al respekt for – det her er bare min mening…