Streaming af YouTube videoer direkte på mobilen

YTPlayer: Søg i hele YouTubes videokatalog - mobilmag.dkDen franske mobiludvikler/-entusiast »Samir« må være en meget travl mand. Vi har tidligere skrevet om »Samirs« RotateMe og Nokmote programmer, men manden har altså også lige fundet tid til at banke en beta-version til en YouTube-applikation sammen.

»Samirs« YouTube-applikation benytter det samme
video-format som det, der benyttes, hvis man åbner YouTube.com i en
alm. browser på en pc, nemlig Flash. Herved får man altså adgang til
alle videoerne på YouTube. Formodentlig af samme årsag er YTPlayer
lavet i Flash og kræver, at Adobes Flash Lite 3 afspiller er installeret på telefonen.

Sådan gør man:

  1. Download Adobes Flash Lite 3 afspiller (kræver Adobe konto – gratis).
  2. Installer Flash Lite (jeg installerede på hukommelseskort).
  3. Overfør YTPlayer .swf-fil ('YTPlayer_beta1_landscape.swf') til mappen 'Andet' på hukommelseskortkort – Flash Lite afspiller kigger i denne mappe efter .swf-filer at afspille.
  4. Start Flash Lite afspiller og åbn YTPlayer .swf-fil herfra
    (filen kan ikke åbnes direkte – så forsøger tlf at åbne med den “gamle”
    flash-afspiller, 2.0).
  5. Indtast et søgeord (man kan ikke bruge mellemrum – hvis man vil søge på flere ord indtastes '*' i stedet).
  6. Bladr i de fundne videoer vha. højre-/venstre-tast. Brug OK-tast til afspille en video.
  7. Videoer kan vises full screen.
  8. Brug højre softkey til at afslutte YTPlayer – venstre softkey + valg af “rewind” muliggør ny søgning.

Brug '*' i stedet for mellemrum i søgeord - mobilmag.dkMan skal godkende at YTPlayer bruger netværket - mobilmag.dk

Jeg har optaget en lille video af YTPlayer i aktion:

YTPlayer burde i princippet virke på alle S603rd-telefoner, men
Adobe skriver på deres hjemmeside, at de kun garanterer, at Flash Lite
3 virker på N95 – prøv dig frem.

Bemærk at YTPlayer er en meget tidlig beta-version. Kun det mest basale virker – dvs. søgning og afspilning af videoer…

Link: YTPlayer af »Samir«.

2 thoughts on “Streaming af YouTube videoer direkte på mobilen

  1. YouTube lancerer officiel mobilapplikation

    For et par dage siden valgte YouTube endelig at lancere en applikation, der giver fuld adgang til YouTube videoerne fra mobilen …

  2. emTube til S60 – flere YouTube-videoer på mobilen

    For nylig fortalte vi om et nyt stykke software fra den franske udvikler, Samir, nemlig YTPlayer, der kan bruges til at se YouTube-videoer på S60-enheder. I går spredte rygtet om et tilsvarende program fra en anden udvikler sig, nemlig emTube,…