For noget tid siden blev Nokias kort og navigationsprogram – smart2go eller Maps/Kort lanceret i version 1.1. For ejere af N95 var lanceringen sådan lidt mystisk for i noget tid kunne man downloade v.1.1 til N95 fra smart2go.com, men pludselig blev N95-versionen fjernet fra hjemmesiden.
Det virkede mildt sagt mystisk og også temmelig ærgerligt, for i Kort v.1.1 er der sket noget af en opdatering af brugergrænsefladen, der har fået nye ikoner og nyt layout af informationen på skærmen.
Kort tid efter offentliggjorde Nokia ny N95-firmware – version 12.0.013 – som jeg (og mange andre) troede indeholdt den nye »Kort«-version. Men det gør den ikke.
Det hele blev faktisk endnu mere mystisk, da det viste sig, at v1.2.0.013 godt nok indeholder en anderledes version af »Kort« end forrige firmware versioner – det er bare ikke version 1.1.
Faktisk ved jeg ikke, hvilken »Kort«-version v.12.0.013 indeholder, men at den er anderledes ses på flere måder. F.eks. ved at kigge på »Om«-skærmen – som vist på billederne her under – som det ses har »Kort« i firmware v.11.0.026 og v.12.0.013 forskellige numre.
Nå, alt det her med hvilken »Kort«-version, der er i hvilken firmware-version er faktisk ikke så vigtigt for det her indlæg – selvom det nu har fået lov at fylde meget.
Det, jeg faktisk ville frem til er, at installationsfilerne til »Kort« v.1.1 til N95 selvfølgelig nåede ud på nettet, inden de blev fjernet fra smart2go.com. De florerer nu på nettet og på Mobilmag.dk har vi fået fat i en kopi. Den vil vi straks viderebringe, efter at jeg har haft den installeret på min N95 i en uges tid. Når man installerer, så erstatter v.1.1 den eksisterende version af »Kort«, så der er altså ikke noget med at man ender med to udgaver af programmet.
På de følgende billeder kan man se, hvordan »Kort« i version 1.1 er lidt anderledes. »Status-linien« i bunden af skærmen er ændret, så der nu vises status og download for netværksforbindelse til venstre. Til højre vises stadig status for GPS-signal, men grafikken er ændret til et billede af en parabol og tre »dioder«, der er grønne, når enheden har forbindelse. På det midterste billede kan man se, at også toppen af skærmen er blevet ændret, så der nu vises mere tekst. På det sidste billede ses dioder med grøn farve. Læg i øvrigt mærke til, at der ikke er problemer med at vise danske tegn – æ,ø og å – det har der vist ellers været i den forrige version.
NB! Jeg må hellere gøre opmærksom på, at der er nok gode grunde til at v.1.1 ikke kom med i firmware-opdatering/blev fjernet fra smart2go.com. Installation sker derfor på eget ansvar.
Link: Download installationsfiler til Nokia »Kort« v.1.1 til N95:





Har netop installeret det på min N95, og det ser virkelig lækkert ud. Efter min mening langt mere overskueligt og forsimplet interface. Rart!
Det ser godt ud .. jeg venter dog til at der kommer en officiel N95 version af programmet.Godt at høre at de har fået gjort noget ved de danske tegn. Så mangler vi bare at musikafspilleren også understøtter danske tegn.
Det ser lidt bedre ud ja, men til gengæld mister man sporingsfeaturen. Dvs. muligheden for at se aktuel GPS-position i forhold til planlagt rute. Så hvis du ikke investerer i abonnement på navigation, så kan jeg ikke anbefale denne udgave.Iøvrigt synes jeg heller ikke at det er smart, at kort-programmet afbrydes når man besvarer et telefonenopkald. Jeg er dog ikke bekendt med hvorledes de andre udgaver af kortprogrammet opfører sig i den situation.
Virker Maploader hos jer? Kan ikke få det til at virke, hverken den nye eller gammel version..
@Per: Har du set dette indlæg?Som du kan læse et stykke nede kræver den nye version af MapLoader at .NET 3.0 framework er installeret på maskinen. Der er link til download i indlægget.
Tror kortdelen afbrydes ved opkald af sikkerhedsmæssige grunde. Når der er så meget snak om faren ved gsm frekvenserne tæt ved øret, så er det måske ikke så smart at have GPS signaler kørende oveni mens man har fonen ved øret… Bare et gæt…
Hent kort-data til Nokia Maps og Smart2Go
Selvom Nokia Maps 1.2 er frigivet til brug på forskellige mobiltelefoner, er man stadig nød til at anvende “Nokia Map…
Nokia Maps v1.2/1.02 – skidt og kanel
Jeg har to N95 telefoner og efter at have læst om MobilGuru’s indlæg om v1.2/v1.02 af Nokia Maps (aka Nokia Kort aka Smart2go), installerede jeg i går den nye version på den ene N95. Den anden N95 kører stadig…
Nokia Maps (Smart2Go) udgave 1.2 og ny Nokia Map loader 1.2.1 (opdateret 01-09-07)
Opdatering 1 – Klik for at læse mere!Opdatering 2 – Klik for at læse mere!I dag udgav Nokia endnu en ny udgave af Nokia Maps, udgave 1.2. Desuden opdaterede Nokia deres Map loader fra udgave 1.1 til 1.2. Den…