Smart2go – Nokias kort- og navigationsprogram – er netop kommet i version 1.0. Programmet er herved ude af beta og det ser da også ud til, at den nye version kommer med en hel del forbedringer og fejlrettelser. På N95, hvor smart2go er præ-installeret findes det som “Kort”-programmet i hovedmenuen.
Det eneste problem lige nu er sådan set, at installationsfilerne til f.eks. N95 og N80 er blevet taget af hjemmesiden, smart2go.com. De var der, men forsvandt altså igen – ingen ved hvorfor de er fjernet, men der gisnes selvfølgelig om en eller anden fejl, der er blevet fundet i sidste øjeblikDet viser sig, at den nye smart2go er inkluderet i den næste firmwareopdatering til N95.
Vi må håbe på, at N5 installationsfilerne snart bliver lagt ud igen og jeg skal sørge for at opdatere dette indlæg, når det sker. Jeg må også hellere lige nævne, at det altså ikke anbefales at installere en af de andre versioner (på N95) fra smart2gos hjemmeside.
Hvad er der så nyt i version 1.0?
- Brugergrænsefladen er blevet ændret – herunder farver og ikoner – som du måske kan se af billedet ovenfor.
- Søgefunktion ændret/forbedret.
- Programmet kan nu starte uden GPS-forbindelse.
- Det ser ud til, at GPS-modtageren hurtigere kan låse sig fast på satellitter.
Alt sammen rigtig gode ting og man kan jo håbe på at specielt de to sidste punkter på listen afhjælper det problem, der f.eks. diskuteres i et andet indlæg.
Opdatér din N95 til Nokia Kort v.1.1
For noget tid siden blev Nokias kort og navigationsprogram – smart2go eller Maps/Kort lanceret i version 1.1. For ejere af N95 var lanceringen sådan lidt mystisk for i noget tid kunne man downloade v.1.1 til N95 fra smart2go.com, men…