GooSync synkroniserer adressebogen med Gmail kontakter

12 jul 2008
Synkroniser Google Calendar og Google Contacts med din mobiltelefonVi har tidligere skrevet om GooSync: en online-tjeneste som kan synkronisere mobilens kalender og opgaver med Google Calendar. Siden vores sidste anmeldelse af Goosync, har der været flere tilføjelser og forbedringer på både gratis kontoer og Premium kontoer. Nogle af de ændringer kan bl.a. navnes: Contacts tjenesten, Google Apps understøttelse og AutoSync.
Contacts-tjenesten gør det muligt, at tage en sikkerhedskopi af mobilens adressebog og gemme den i en Gmail adressebog eller GooSync konto. Så har man altid adgang til adressebogen via Gmail eller GooSync hjemmeside. Det er også muligt at hente adressebogen i form af en CSV fil eller VCard eller importere data fra f.eks. Outlook Contacts til GooSync og dernæst synkronisere dem til mobilen. Det er selvfølgelig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan opnå, da mulighederne er rigtig mange.

GooSync er en to-vejs-synkroniserings-tjeneste. Ændrer man en kontaktperson i Gmail eller tilføjer man en opgave i Google Kalender, så bliver de synkroniseret til mobiltelefonen - og omvendt.

Og med AutoSync bliver synkroniseringerne automatisk. AutoSync fungerer pt. kun på Windows Mobile and Palm OS, men problemet er, at der findes endnu ikke en funktion for automatisk synkronisering i Symbian OS.

Bruger man en "Google Apps" konto med sit eget domæne, så er der også en løsning: GooSync understøtter nu synkronisering til/fra Google Apps med mobilen, så har man altid adgang til sine opgaver og to-do liste ligegyldig om man har mobilen i hånden eller man er på nettet.

GooSync kan bruges med over 400 af de mest populære mobilmodeller bl.a. på Palm OS, Pocket PC, Windows Mobile, RIM, Symbian.
Som skrevet tidligere, så er der to type kontoer: Gratis og Premium (klik for at se forskellen). I mellemtiden kan du besøge vores konkurrence side, hvor du kan blive én af 3 heldige vindere af et års Premium medlemskab hos GooSync.

Kategorier:

Relevante artikler: ny

Skriv en kommentar

Ingen TrackBacks

TrackBack URL: http://www.mobilmag.dk/mt/mt-tb.cgi/467