Pyha, livet er hårdt som gadget-freak - just som jeg endelig har taget mig sammen og har indkøbt et 8 GB microSDHC hukommelseskort til min N95, går SanDisk ud og meddeler, at de om kort tid vil sende et 12 GB microSDHC-kort på markedet!
Nå, selvom den nyhed sikkert vil få prisen til at falde på 8 GB microSDHC-kort, skal det ikke forhindre mig i at glæde mig over mit nye kort. Med et slag har jeg lige 4-doblet hukommelsen i min mobil, så nu skal der dælme smides nogle flere film på den.
Kortet på 8 GB som jeg har købt er fra SanDisk og med kortet fulgte den klart mindste USB kortlæser, jeg nogensinde har set. Kortlæseren hedder MobilMate Micro Reader og da det måske er lidt svært at få øje på den i billedet ovenfor, er her et closeup:
Nu er kortlæseren jo udelukkende til MicroSD-kort, så den behøver ikke være særlig stor, men den her er faktisk så lille, at man skal have en snor i den - ellers tror jeg den bliver væk ;-)
Her følger lige et par billeder af de hukommelseskort som det nye kort på 8 GB afløser:
Link: SanDisks meddeler, at de tester 12 GB microSDHC med mobiltelefonproducenter.






Skriv en kommentar