Er du indehaver af en telefon, der bygger på Symbian-systemet (bl.a. S60 og UIQ), har du formentlig hørt om firmwareopdateringer før. Ja, selv Sony Ericssons ældre modeller som W810i kan firmwareopdateres. Mange er måske tilbøjelige til at ignorere det, da den reelle bonus kan være svær at gennemskue, men jeg vil benytte chancen til at slå et slag for opdateringer, da jeg for nylig, for anden gang, var processen igennem på min Nokia N95.
En firmwareopdatering til en mobiltelefon er i bund og grund en
opdatering af telefonens styresystem. En opdatering kan indeholde både
fejlrettelser og nye features, og opdateringen kan være både mindre og
større - fælles for de fleste telefonproducenter er dog, at de sjældent
er gode til dels at oplyse om udgivelsen af en ny firmware og dels at
oplyse om konsekvenserne heraf. Det, kombineret med, at det kan være et
større arbejde at opdatere sin telefons firmware, er formentlig årsagen
til, at mange undlader at gøre det.
Det kan dog ikke anbefales, da en firmwareopdatering kan gøre en reel forskel ved den glæde man har af at benytte telefonen i det daglige. Som nævnt har jeg, i de otte måneder jeg har haft min Nokia N95, opdateret firmwaren to gange, først fra v10 til v12 og siden fra v12 til v20. Begge gange har opdateringerne rettet fejl og givet nye, rare features, som jeg har haft store glæde af. Med v12 introducerede Nokia Assisted GPS, der sænkede den tid GPS'en bruger på at få forbindelse fra mange minutter (op til 15) til omkring et halvt minut. Det har i praksis betydet, at jeg langt oftere bruger den indbyggede GPS til hurtigt at finde gader, end jeg gjorde før. Med v20 introducerede Nokia Demand Paging, der optimerer måden hvorpå telefonens RAM bruges, og i sidste ende giver flere ledige RAM i det daglige.
Nokia lancerede i første omgang N95 med en mængde RAM, der i praksis gør, at man f.eks. ikke kan have et par S60-programmer kørende samtidig med man besøger en stor webside, f.eks. Politikens forside. Med Demand Paging er dette problem forsvundet - for få minutter siden hentede min ProfiMail e-mails samtidig med jeg læste en artikel på politiken.dk, noget jeg ikke kunne før opdateringen til v20.
Det er opdateringer som disse, der har gjort mig til en gladere N95-ejer - man kan mene, at Nokia burde have implementeret disse features før lanceringen af telefonen, men skal et firma følge med teknologiræset uden at blive løbet over ende af konkurrenterne, er firmwareopdateringer en acceptabel løsning.
Hvordan opdaterer man så sin firmware? Med en Nokia-telefon sker det med programmet Nokia Software Updater, som kan hentes fra Nokias website og skal installeres på en Windows-computer. Når programmet er installeret og startet, slutter man sin telefon til computeren med USB-kablet, vælger PC Suite som connect mode og lader programmet søge efter opdateringer. Er der en nyere firmware tilgængelig, kan programmet foretage download og installation af denne.
Bemærk dog! En firmwareopdatering sletter indholdet på din telefon, med mindre du er den glade indehaver af en Nokia N82 eller lignende, nyere enhed, så det er vigtigt at tage backup før processen gennemføres! S60-enheder kommer med et program, der hedder Memory, hvorfra man kan tage backup til hukommelseskortet i telefonen. Denne backup gemmer numre og indstillinger, men ikke programmer. Har man installeret nye programmer, skal disse derfor gen-installeres efter endt opdatering. Når opdateringen er gennemført kan man, igen med programmet Memory, gendanne fra backup, og så er telefonen tilnærmelsesvis som før.
Personligt skriver jeg en liste over de installerede programmer og sikrer mig, at jeg kan finde dem igen efter endt opdatering. Licensnøgler til købt software har jeg gemt i en tekstfil, så installationen kan gå nogenlunde smertefrit.
På softwareupdater.nokia.dk kan man hurtigt finde ud af hvorvidt der er nye opdateringer til ens Nokia-telefon. Nokia tilbyder endda et RSS-feed med information om nye opdateringer til alle deres telefoner. Den nyeste version af PC Suite giver desuden besked, hvis der er nye opdateringer til telefonen, når man tilslutter den.
Held og lykke med din næste firmwareopdatering. :)

Memory problemer efter firmware update
Jeg ved at det er et kendt problem hos s60 både gamle og nye versioner! Efter flere timers panik over at min E65 blev ved med at spørge om en adgangskode til mit minisd kort, fandt jeg endelig en løsning!
Løsningen er IKKE at formatere dit kort og derved miste alt data!
Det er ellers hvad man kan læse på næsten alle fora på nettet!
Der er en sammenhæng mellem det password som du har sat til fjernlåsning og koden som den spørger efter når du sætter dit kort i! Hvis du ikke kan huske dit gamle fjernlås-password så prøv at sætte et nyt og derefter taste det samme når du har sat dit kort i!
HELD & LYKKE
Spread the word...
Mvh Niels Andersen