I løbet af sidste uge åbnede BiBoB (Telmore-stifter Frank Rasmussens nye mobilselskab) for tilmelding af kunder, men fordi jeg har været bortrejst på ferie havde jeg først mulighed for at tilmelde mig igår.
Jeg har sammenlignet lidt priser og nu skal jeg se, om BiBoB lever op til forventningerne.
Indtil nu er det gået helt godt, for i løbet af i går modtog jeg besked om, at BiBoB havde sendt mit nye SIM-kort, så jeg er spændt på, om det ligger i postkassen, når jeg kommer hjem idag.
***** OPDATERING *****
Det gjorde det! Det er sgu da hurtig betjening?
I tabellen herunder har jeg samlet et udvalg af priser som jeg synes det er interessant at sammenligne mellem BiBoB og mit nuværende mobilselskab.
| Service | Telmore | BiBoB |
| Samtale | 0,70 kr/min.* | 0,60 kr/min.** |
| SMS | 0,20 kr | 0,10 kr |
| MMS | 2,00 kr | 1,50 kr |
| Data (3G, GPRS) | 8,00 kr/MB | 3,75 kr/MB |
| Videoopkald | 1,50 kr/min. | 1,40 kr/min. |
| * Hertil kommer 0,25 kr i opkaldsafgift. | ** Ingen opkaldsafgift. |
Jeg har fremhævet prisen på data som er særdeles relevant for 3G og GPRS forbindelser. Jeg synes det er ret interessant, at BiBoBs pris ligger på under det halve af Telmore (som i forvejen er billig i sammenligning med andre selskaber - jeg har f.eks. et Telia-abonnement, hvor prisen er på 15 kr/MB). Jeg har tidligere brokket mig over de høje priser på data - prisen skal ned, hvis der skal gang i det »mobile internet«. Ros til BiBoB.
Som en sidebemærkning vil jeg gøre opmærksom på Telmores pris på MMS - det undrer mig ret meget, at den ligger på 2 kr for i maj blev den sat ned til 70 øre og jeg har ikke læst noget om, at den er blevet hævet igen. Det er nok bare mig, der har været uopmærksom, men det undrer mig - bl.a. fordi jeg ikke kan finde information om en MMS-tilbudsperiode på telmore.dk (hvor i mod jeg godt kan finde en gammel pressemeddelse om Telmores sommertilbud på datatrafik).



Det er jeg da også skyndt mig at blive. Det må være slut med den forbrugsfest! ;)
Håber, du/jeg hurtigst muligt kan komme med noget feedback om, hvorvidt Bibob kan leve op til forventningerne.
Hej, Jon - det skal jeg nok. Foreløbig har jeg travlt nok med at følge med i prisernes styrtdyk.
Efter BiBoB's start har Telmore jo givet deres kunder gratis opkald (til andre Telmore abonnenter). Herefter kom happiimobil.dk på banen med 0.5 øre/min. og 5 øre/sms. Det har så fået BiBoB til at nedsætte prisen på data til 2.5 kr/MB.
Puha, det går stærkt lige nu!
Er der én, der har fået det til at spille med GPRS-opsætningen på en Nokia-mobil (selv har jeg en Nokia N73).
Det virker ikke hos mig og jeg har følge opsætning under
Indstillinger > Forbindelse > Adgangspunkter
Sonofon GPRS:
Navn på forbindelse: Sonofon GPRS
Databærer: Pakkedata
Adgangspunktnavn: internet
Brugernavn: sonofon
Adgangskodeanmod.: Nej
Godkendelse: Normal
Startside: http://internet.bibob.dk
og under Avancerede indstillinger:
Netværkstype: IPv4
Telefon-IP-adresse: Automatisk
DNS-adresse: Automatisk
Proxyserveradresse: 212.8.64.8
Proxyportnummer: 8080
---
Skal der i øvrigt angives et adgangspunkt under Pakkedata? Lige nu står den til "Ingen".
På forhånd tak for hjælpen! :-P
Hej Jon, lige nu er jeg lidt hængt op, men hvis ikke andre byder ind skal jeg nok gøre et forsøg i løbet af en dag eller to...og hvis du selv finder ud af noget må du meget gerne smide en ny kommentar.
Tak, Chris, men det lykkedes mig naturligvis at få det løst på egen hånd.
Det viser sig endnu en gang, at kundeservicemedarbejdere rent faktisk kan trylle!
De slukkede og tændte lige for min dataadgang og VUPS, så virkede det pludselig! (...)
Her er de fulde indstillinger (hvis nogen skulle være interesseret):
Navn på forbindelse: Bibob GPRS
Databærer: Pakkedata
Adgangspunktnavn: internet.bibob.dk
Brugernavn:
Adgangskode:
Adgangskodeanmod.: Nej
Godkendelse: Normal
Startside: http://wap.sonofon.dk
og under Avancerede indstillinger:
Netværkstype: IPv4
Telefon-IP-adresse: Automatisk
DNS-adresse: Automatisk
Proxyserveradresse: 212.088.064.008
Proxyportnummer: 8080
---
Det er ligegyldigt, hvad der angives under Værktøjer > Indstillinger > Forbindelse > Pakkedata > Adgangspunkt.
Hej Jon, tak for de oplysninger - det er super relevant og der er sikkert andre, der kan have glæde af dem. Tak!