Jeg har to N95 telefoner og efter at have læst om MobilGuru's indlæg om v1.2/v1.02 af Nokia Maps (aka Nokia Kort aka Smart2go), installerede jeg i går den nye version på den ene N95. Den anden N95 kører stadig den »gamle« Maps version, v1.0/v1.01 - den der kom med den seneste firmwareopdatering til N95 (v12.0.013). I mellem disse to Nokia Maps versioner cirkulerer der på nettet en tredie version - v1.1.
Nå, men på cyklen på vej til arbejde her til morgen besluttede jeg at foretage et lille sammenlignende studie af de to versioner.
Jeg må i øvrigt hellere føre opmærksom på, når jeg angiver to versionsnumre - vXX.xx/vYY.yy - for hver version af Nokia Maps, så er det fordi der er lidt tvivl om, hvad der egentligt er versionsnummeret. Installerer man f.eks. den seneste version af Nokia Maps, så oplyses det under installationen, at versionsnummeret er 1.02. Kigger man der i mod på programmets »Om«-skærm, så oplyses versionsnummeret til 1.2? Go figure???
Nå, men tilbage til sammenligningen. Den første og meget tydelige forskel på versionerne er den tid, det tager programmet at etablere satellitforbindelse. Hvor den »gamle« v.1.0 er minutter om at få forbindelse, så er den nye version sekunder om det. Om det lige er 10 eller 15 sekunder skal jeg ikke kunne sige, men det er seriøst hurtigt.
Rigtig fedt og forskellen skyldes ikke Assisted GPS (A-GPS) eller ej - begge versioner har A-GPS. Man kan i øvrigt tilpasse indstillingerne for A-GPS under »Værktøjer« | »Indstillinger« | »Generelt« | »Positionering«.
Så til noget mindre fedt. I en kommentar til et tidligere indlæg om Nokia Maps er vi blevet gjort opmærksom på, at sporingsfunktionen er forsvundet i v1.1. Denne funktion gør, at man kan spore - tracke - sin egen position i forhold til en planlagt rute. Jeg kan desværre konstaterere, at sporingsfunktionen heller ikke er med i den nye v1.2. Årsagen må næsten være, at Nokia vil have flere brugere til at købe tillægsydelser til Maps. Som programmet er nu, kan man faktisk ikke bruge ruteplanlægningen til særlig meget, uden at skulle købe ekstra ydelser. Man kan planlægge en rute og få vist rutens »waypoints«, men vil man have at vide, hvordan man bevæger sig i forhold til ruten koster det.
Ærgeligt at Nokia på denne måde vælger at »amputerere« Maps-programmet :-(



Skriv en kommentar