Jeg har lagt hovedet lidt i blød for at hitte på nogle alternativer til Nokia N95.
Hvorfor nu det?
Jo, dels er prisen for en N95 jo noget pebret (i skrivende stund ca. DKK 4900,- uden abonnement og sim-lås), dels har man måske ikke brug for alle funktionerne i N95.
Så hvis man gerne vil have en telefon, der har nogle af de funktioner som N95 har - men til en billigere pris - ja så er her nogle muligheder.
Jeg har udvalgt 4 telefoner og jeg synes selv, jeg har fundet lidt for enhver smag - der er både en chokoladebar(candybar)-model, en klap(clamshell)-model samt to skyder(slider)-modeller. Modellerne er udvalgt efter følgende krav: 1) Fra Nokia, 2) 3G-telefon og 3) Markant billigere end N95.
For at finde den model, der bedst passer een, skal man først gøre op med sig selv, om man har brug for trådløst netværk (WLAN)? Har man det, skal man springe de tre første telefoner over, og gå til Nokia E65 - nederst på siden. Det ser nemlig ud til, at kun modeller i Nokias E- og N-series har WLAN.
Ok, så langt så godt. Har du ikke brug for WLAN kommer her tre modeller, der alle kunne være noget for dig. Fælles for modellerne er følgende funktioner:
- Quadband, hvilket betyder at telefonerne kan benyttes overalt i verden.
- 2 megapixel kamera m. blitz.
- Mini-USB port samt Bluetooth-radio til overførsel af data.
- Samme operativsystem som N95: Symbian S60 3rd edition, feature pack 1.
- Understøttelse af microSD hukommelseskort.
- Stik til 2.5 mm hovedtelefoner.
Her følger så modellerne med en kort beskrivelse af hver models særlige funktioner:
Nokia 6110 Navigator: Navigation og Turbo-3G (HSDPA)
Skyder-model på 125 g. GPS og navigation m. Route 66), Stereohøjttalere. Hovedkameraet er beskyttet af en lille klap, der skydes frem og tilbage.
Pris: ca. 3000,- (u. abn.)
Nokia 6120 Classic: Letvægter m. Turbo-3G (HSDPA)
Chokoladebar-model på 89 g (!). Dual 3G, hvilket vil sige, at 6120 understøtter 3G i USA (850 Mhz). Jeg har set video-klip optaget med 6120 Classic og kvaliteten er totalt i orden - desuden kommer 6120 med den samme video-editor som N95. Man kan altså redigere video, direkte på telefonen.
Pris: ca. 2100,- (u. abn. 6120 Classic forventes lanceret medio august)
Nokia 6290: Musiktelefon m. dobbelt display
Klap-model på 115 g. Understøtter ikke Turbo-3G. 6290 har to skærme, der begge er farveskærme - desuden har denne model dedikerede taster til musikafspiller på ydersiden. Lysføler som N95. Stereohøjttalere.
Pris: ca. 2200,- (u. abn.)
Nokia E65: Stilren telefon m. WLAN
Skyder-model på 115 g. E65 tilhører E-serien, men derfor er den nu alligevel pæn at se på. Desuden har E65 ekstra taster til særlige funktioner på forsiden. Understøtter ikke Turbo-3G, men har WLAN og Quadband, 2 megapixel kamera, Symbian S60 3rd edt. E65 har ingen USB-port, men Pop-port. MicroSD-kort kan bruges.
Pris: ca. 3000,- (u. abn.)
Link: Se hvordan man køber - og installerer - ekstra kort til Route 66 på Nokia 6110.




Skriv en kommentar