Nokia og Microsoft har valgt at hemmeligholde, at Microsoft Windows Live Messenger testes i Sverige hen over sommeren.
De to firmaer burde nok have vidst, at sådan en nyhed ikke kan undgå at sive ud på nettet. Man kan selvføligelig ikke vide, om det i virkeligheden er et forsøg på viral markedsføring - og dermed meningen. Microsoft har i hvert fald gjort det før.
Under alle omstændigheder kan jeg nu supplere min gode kollega MobilGurus Messenger indlæg ved af fortælle, hvordan du installerer Messenger på din Symbian S60 3rd edition mobil.
Jeg understreger, at der her ikke er tale om noget kinesisk wannabe piratgøgl, men om the real deal - direkte fra onkel Bill i Redmond.
Installationen af messenger er lige ud af landevejen. Installationsfilerne er pakket i en .zip-fil - se link sidst i indlægget. I .zip-filen er der to filer, der skal installeres:
- Først installeres WindowsLive.SIS.
- Dernæst installeres dep.sisx.
Efter installation finder man 'Messenger' under 'Programmer' - kig efter den sædvanlige "ludobriks-ikon".
Når Messenger startes vises først skærmen vist på billedet først i indlægget. Man logger på ved at vælge "Valg" | "Log på" som vist i billedet nedenfor til venstre. Dernæst indtaster man sit brugernavn og password, hvorefter programmet spørger, om man vil synkronisere e-mail. Det sidste trin skyldes, at Messenger integreres med de øvrige beskedskonti på telefonen og giver direkte adgang til Hotmail-konti (se senere i indlægget).
Når Messenger så logger på netværket, synkroniseres kontakpersonerne som vist nedenfor til venstre. Billedet midt for viser listen af kontaktpersoner og er opdelt i kontakter, der er henhv. online og offline. Det sidste billede viser, hvordan det ser ud, når man skriver en besked. Ikke så mange dikkedarer - meget simpelt, overskueligt og ligetil.
Som nævnt integreres Messenger med telefonens øvrige beskedskonti, hvilket betyder, at man efter installation af Messenger finder et punkt til Windows Live Hotmail i menuen "Beskeder" - se billedet til venstre herunder. Billedet til højre viser den velkomstbesked, der kort fortæller, hvordan man synkroniserer telefonen med sin Hotmail-konto.
Jeg har endnu ikke haft tid til en længere og uddybende test af Messenger, men umiddelbart fungerer det rigtig godt. Programmet kan både anvendes via 3G og WLAN - med 3G skal man lige være opmærksom på prisen for overførsel af data, hvis man ikke har et abonnement med flatrate.
Link: Download Windows Live Messenger til S603rd:











Wow, Tak for anmeldelsen.
Har du selv prøvet programmet? Findes der andre funktioner udvoer dem, der findes i Shape IMPlus?
---
Mobilguru
Mobilmag.dk Team
Ja, jeg har prøvet programmet - alle screnshots i indlægget er taget på min N95.
Jeg vender lige tilbage, når jeg har haft mulighed for at sammenligne med IMPlus-tingen...
HEY FALDT LIGE OVER DENNE ATIKEL OM WINDOWS LIVE MESSENGER. DET ER IKKE NYT MAN HAR KUNNE HENTE DENNE VERSION AF MESSENGER PÅ NETTET I LANG TID. JEG HAR BRUGT DEN I ET ÅRS TID NU OG DET DUR BARE BEST REGARDS HENRIK
Hej Henrik,
Tak for din kommentar og velkommen til Mobilmag.dk. Ja, du har ret, Windows Live Messenger er ikke noget nyt, men heller ikke denne artikel :-) Artiklen blev skrevet af Chris i juli 2007, dvs. ca. 10 måneder siden.
Med venlig hilsen,
Mobilguru @ Mobilmag Team