Hvad mon bibob.dk går ud på?

22 jul 2007

bibob_logo Nå, nu må det være slut med ferie!

Jeg starter blidt med en lille notits om bibob.dk: Frank Rasmussens - stifter og tidligere ejer af Telmore - seneste projekt, der bl.a. omfatter et nyt mobilselskab.

Lige før jeg gik på ferie fik Frank Rasmussen en god del presseomtale med sin nye mobilsatsning - se f.eks. Politiken, Computerworld, Berlingske Tidende eller mobilsiden.dk. Den megen omtale tyder på, at man tager bibob.dk meget seriøst og det virker som om der er skyhøje forventninger til, at Frank Rasmussen endnu engang kan "ryste posen" på det danske mobilmarked.

Recepten for Bibob minder i øvrigt en del om Telmore: Billige priser og gennemskuelige vilkår.

Denne gang handler det om opkaldsafgiften, der dels er en cashcow for teleselskaberne, dels bliver brugt til at gøre mobilabonnementerne uigennemskuelige og dermed svære at sammenligne. Frank Rasmussen har bebudet at det skal  være slut med opkaldsafgifter og har lavet en aftale med Sonofon om at benytte deres net.

På bibob.dk oplyses oktober 2007 som lanceringsdato, men man kan allerede nu tilmelde sig som interesseret. Det gjorde jeg, inden jeg gik på ferie, og en uges tid senere modtog jeg et brev med lidt information, en håndfuld bolcher, en museplade (i super kvalitet!) samt to bagrudestreamers. De sidste kan bruges til at deltage i en konkurrence hos bibob - læs mere på bibob.dk. Jeg skal gøre opmærksom på, at bibob.dk ikke længere nævner noget om, at man modtager en gave, hvis man tilmelder sig.

Jeg synes det er rigtig spændende, om Frank Rasmussen med Bibob kan få bare tilnærmelsesvis samme success som Telmore. Personligt håber jeg på, at Bibob sætter gang i konkurrencen på mobilmarkedet, så jeg som forbruger får lavere priser.

Link til bibob.dk

Kategorier:

Relevante artikler: ny

Skriv en kommentar

Ingen TrackBacks

TrackBack URL: http://www.mobilmag.dk/mt/mt-tb.cgi/97